Kunsten i Norden – er den nordisk?

Det er aldrig lykkedes at holde kunsten inden for nationale grænser. Kunstverdenen har altid haft en international natur. Da kunstneriske uddannelser etableredes i København, Oslo og Stockholm, var det forsøg på at støtte nationale kunstmiljøer. 
Undervisningsmodellerne var dog internationale, de fagkyndige importeret udefra, og eleverne studerede italiensk renæssance, tysk romantik mm. og tog på studieophold i udlandet. 
Trods en kompleks transnational cirkulation af kunstnere, kunstværker, tekster og billeder, eksisterede et implicit krav om kunst med et nationalt islæt, og kunstnere – især kvindelige – kunne langt ind i 1900-tallet blive beskyldt for at være for modtagelige for ”udenlandsk” indflydelse. Desuden har mange nordiske kunstnere været stolte af deres nordiske arv og forsøgt at definere en særlig nordisk kunstnerisk tradition, præget af spirituel angst, melankoli og ekspressionisme. 
Der findes uden tvivl nordiske kunstnere, men findes der også en ”nordisk” kunst? Foredraget stiller skarpt på nordiske kunstnere, deres netværk, sammenslutninger og forhold til den internationale kunstverden, og hvordan de har omsat tidens impulser og nybrud kunstnerisk de seneste ca. 250 år.