I samarbejde med
Bibliotekerne i Hillerød, Helsingør, Vejle, og SlagelseElsker du at tale om bøger – men mangler nogen at dele læseglæden med?
Så sæt dig godt til rette derhjemme, og vær med, når vi mødes online til en landsdækkende bogcafé arrangeret i samarbejde mellem bibliotekerne i Hillerød, Helsingør, Vejle, Brønderslev og Slagelse.
Her mødes læseinteresserede fra hele landet for at udveksle anbefalinger, dele oplevelser og opdage nye bøger, man måske ellers aldrig ville have fundet. Vi begynder fælles med et par særligt udvalgte anbefalinger fra bibliotekets formidlere, før vi deles ud i mindre grupper, hvor samtalen tager form ud fra to enkle spørgsmål:
*Hvad vil du anbefale andre at læse?
*Hvilken slags bog drømmer du selv om at læse?
Samtalerne foregår i hyggelige og uformelle rammer – du deltager bare med din nysgerrighed og lyst til at tale om bøger. Undervejs samler vi alles anbefalinger i chatten, så du bagefter får en fælles inspirationsliste fyldt med nye læseidéer.
Vi afslutter i plenum, hvor grupperne deler højdepunkter, og vi samler op på oplevelsen sammen.
Genrerne på aftenen spænder bredt, og du kan høre om krimier, lyrik, kort men godt (tankevækkende romaner under 200 sider), romantasy og graphic novels.
Arrangementerne er blevet til gennem projektet "Liv i Landsbyen", som er støttet økonomisk af Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet er at styrke fællesskabet i mindre lokalsamfund gennem meningsfulde aktiviteter og gøre biblioteket mere tilgængeligt.
Efter tilmelding senest den 2. dec. vil du onsdag den 3. dec. få tilsendt et link til mødedeltagelse.
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Kristina Lundbye på krelu@99454545.dk
Relateret indhold
-
VoksneKarin Heurlin
Et foredrag om at skrive om det helt almindelige liv. Og det helt almindelige parforhold. Der sker nemlig så meget mellem to mennesker, der står ved den samme opvaskemaskine.Brønderslev Bibliotek85 DKK -
VoksneSiri Hustvedt: Livestreaming fra Det Kgl. Bibliotek
Siri Hustvedt gæster Det Kongelige Bibliotek - Vi livestreamer arrangementet på Brønderslev Bibliotek.Brønderslev BibliotekGratis -
VoksneAnne Skov Thomsen fortæller om Præstens - En debutroman med rødder i Vendsyssel
Mød forfatter Anne Skov Thomsen, når hun fortæller om Præstens – en varm og stærk historie om at vokse op i en præstegård og finde sin plads i fællesskabet.Brønderslev Bibliotek70 DKK